Leo Frobenius | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 29. juni 1873 Berlin, Tyskland |
Død | 9. august 1938 (65 år) Verbania, Italien |
Gravsted | Hauptfriedhof Frankfurt |
Ægtefælle | Editha Frobenius |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Doorner Arbeits-Gemeinschaft[1] |
Beskæftigelse | Etnolog, afrikanolog, kunsthistoriker, historiker, arkæolog, antropolog |
Fagområde | Antropologi, afrikastudier |
Deltog i | 1. German Innerafrican Research Expedition[2] (1904-1906), 2. German Innerafrican Research Expedition[3] (1907-1909), 3. German Innerafrican Research Expedition[4] (1910), 4. German Innerafrican Research Expedition[5] (1910-1912), 5. German Innerafrican Research Expedition[6] (1912) med flere |
Arbejdsgiver | Frobenius-Institut (1920-1938), Weltkulturen Museum (1935-1938), Johann Wolfgang Goethe-Universität (1932-1938), Berliner Gesellschaft für Anthropologie, Ethnologie und Urgeschichte |
Arbejdssted | Afrika, Togoland |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Goetheplakette der Stadt Frankfurt am Main (1938) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Leo Frobenius (født 29. juni 1873 i Berlin, død 9. august 1938) var en tysk Afrika-forsker og etnolog.
Han foretog 1904-15 syv forskningsrejser til Afrika, fortrinsvis Vestafrika. Under 1. verdenskrig var han aktiv i Arabien og efter krigen var han leder af et Afrikainstitut ved München.
Han har udvist en livlig forfattervirksomhed på det etnologiske og kulturhistoriske område, og har især beskæftiget sig med de afrikanske naturfolks tro og forestillinger. Af hans arbejder kan nævnes Ursprung der afrikanischen Kulturen (1898), Geographische Kulturkunde (1903), Im Schatten des Kongostaates (1907), Und Afrika sprach (4 bind, 1912), Paideuma (1921) og den store samling af folkeeventyr fra Afrika (1921 ff.)